Formanden for Fanø Brugsforening Hans Mathiasen stopper efter 25 år i bestyrelsen, de seneste 22 år som formand. På generalforsamlingen den 22. april blev Torben Tobiasen valgt til ny formand og Lene Gorzelack til næstformand. I denne udsendelse ser vi tilbage på de spændende år, hvor Fanø Brugsforening flyttede fra Hovedgaden til de nye store lokaler på den gamle arrestgrund.