Jacob Mortensen, der sammen med sin kone ejer Restaurant Fajancen Sønderho, har været med i udviklingen af et helt nyt brød fra Danmarks største brødproducent, Schulstad. I anledning af lanceringen af brødet, der emmer af Vestjylland og Fanø, inviterede Jacob Mortensen lokale til langbordsfrokost foran Restaurant Fajancen.